Hvis der stadig er nogen der læser min blog, så hej med jer (:
Dagene flyver afsted, og jeg kan virkelig ikke fatte at jeg allerede har været her i to måneder! Om mandagen tænker man, åh gud der er langt til weekend, men inden man har set sig om er ugen gået. Det må jo være et tegn på at jeg har det godt, for dét har jeg!
Hverdagene går rigtig godt, og jeg er kommet ind i en fast rutine med pigerne. Hverdags aftenerne kan godt være lidt kedelige de dage hvor jeg bare er hjemme, men jeg mødes tit med Miriam og drikker kaffe/spiser aftensmad, eller med Anna til svede-yoga eller bare hygge.
I sidste weekend havde jeg fået lov til at låne Avensis-baby, fordi Anna og jeg skulle på weekend-tur! Vi skulle til Whangamata, Coromandel, hvor Ayla (en amerikansk au pair) havde fået lov til at låne sin families sommerhus. Vi kørte fredag efter fyraften ind til byen. Her samlede vi Line op, som er en anden dansk au pair hernede, som Anna kender hjemmefra. Så gik turen til Coromandel. Det tog ca. 2 ½ time at køre dertil, da meget af vejen foregik i mørke igennem bjerge, med seriøse sving! Jeg kørte meget stille og roligt, da man ville være rimelig meget på røven hvis man kørte ud i rabatten -som ikke fandtes, men var en skrant istedet. Det var med at holde tungen lige i munden! Turen gik fint, og vi ankom ved 9-tiden. Da alle var ankommet minglede vi lidt og snakkede på kryds og tværs. Vi var 14 tøser i alt fra DK, Sverige, Tyskland og Ayla fra USA. Nogle af de tyske piger havde ikke helt fattet den uskrevne regel om at man ikke taler sit moderssprog når der er folk fra andre lande, så dem snakkede vi ikke rigtig med. Lørdag morgen kørte vi alle til Hot Water Beach, som er en strand hvor man kan grave en "spa" i sandet, og så kommer der varmt vand op. Det var ret sjovt at prøve, og nogle steder var vandet virkelig kogende, så man skulle passe lidt på. Bagefter kørte vi til Cathedral Cove, som var et meget smukt sted med en klippe med et kæmpe hul i så man kunne gå gennem den. Noget af Narnia er vist også optaget der. Det var rigtig flotte omgivelser, men man havde hurtigt set hvad der var at se. Faktisk var vi en smule skuffede over begge dele, men vi var glade for at have gjort det alligevel.
Da vi kom hjem lavede Anna, Line og jeg mad til hele banden, og så blev vinen og øllene åbnet. Herefter eskalerede alkohol-indtagningen, og vi blev, for at sige det ligeud, pisse stive. Vi havde det SÅ sjovt, og vi lærte nu hinanden rigtigt at kende og snakkede derudad (undtagen nogle af tyskerne. De sad i en rundkreds og snakkede tysk). Resten af os havde det genialt sammen: Bella (svensker), Dani (svensker), Linn (svensker), Jette (tysker), Natalie (tysker), Ayla (amerikaner), Ida (dansker), Line (dansker), Anna og jeg. Vi blev enige om at gå ned på den lokale bar i Whangamata, som tilfældigvis var en karaoke-bar. Det var skide skægt og vi skrålede højere end dem med mikrofonen, dansede og drak shots (:
Søndagen stod på oprydning, strandtur og hjemtur! Da jeg kom hjem var jeg fuldstændig færdig efter at have kørt gennem bjergene igen, og jeg gik mere eller mindre direkte i seng.
Mandag morgen var hård, fordi jeg stadig var træt. Jeg gik tidligt i seng igen. Tirsdag tog jeg ind til byen for at have lidt kvalitetstid med mig selv. Det var rigtig hyggeligt, jeg spiste frokost og shoppede lidt (:
Om onsdagen var jeg ovre og gøre rent og indkassere mine 40 dollars hos Jodie. Torsdag stod den på rengøring herhjemme og så var det fredag igen (:
Da jeg havde hentet pigerne fra skole gik jeg igang med at lave gækkebrev med Julie til Mette. Først skulle jeg lige forklare hende hvad et gækkebrev er, og fortælle hende om pros and cons, og SÅ kunne vi gå igang. Hun kan ikke skrive på dansk, så jeg måtte stave for hende (på engelsk). Vi havde det rigtig sjovt med det, og løb bagefter op og puttede det i postkassen. Da Kenneth kom hjem tog jeg bussen ind til byen hvor jeg skulle mødes med Anna og Line. Vi tog nogle øl under armen og tog bussen videre hjem til Bella hvor Jette og Natalie også kom. Vi sad og snakkede og spillede nogle ølspil. Lidt senere kom Dani sammen med en anden tysk pige, som jeg ikke husker navnet på. Ved 1-tiden gik vi op til bussen for at tage ind til byen, men den kom aldrig. Efter at have ventet i 45 min. ringede vi efter en taxi. Mens vi ventede på den så Anna og jeg så at Bella havde kigget totalt forkert på busplanen og at den sidste bus var gået omkring kl 11. Flot (; Da vi kom ind til byen rendte vi ind i Mette, Mette-Louise og Dorthe, som også var i byen. De var på vej hjem, og eftersom kl nu var 2 besluttede vi os for at tage med, og spare de taxa-penge. Det var rigtig hyggeligt hos Bella, men derefter var aftenen lidt fail -ærgeligt.
Lørdag morgen kørte Mette, Kenneth, Mette-Louise og pigerne nordpå i camperen (der var ikke plads til mig). Mette tømte postkasse, åbnede sit gækkebrev og sagde (selvfølgelig): "Neej hvor fint, gad vide hvem det er fra!?" Hvorefter Julie siger: "Det er ikke fra mig, men jeg tror det er fra en der hedder Julie". Åh hun er da bare en sweetheart <3 Det var godt nok svært at holde masken der! Imorgen får hun et påskeæg :)
Jeg mødtes med Anna og vi spiste frokost i Takapuna. Bagefter handlede vi og tog hjem til mig og hyggede for fuld skrue med dejlig kyllingesalat, TimTam's (verdens BEDSTE chokoladekiks!) og film. Vi sov længe idag, og slappede bare stille og roligt af. Om eftermiddagen kørte vi til Takapuna og spiste en is, og Anna tog hjem derfra. Nu skal jeg snart i seng, så jeg er frisk til en ny uge imorgen.
På lørdag begynder min ferie -Juhuuu :D Jeg flyver til Wellington, hvor jeg skal bo et par dage hos Steph, som er en pige jeg mødte på canyoning-turen for 2 uger siden. Hun har skrevet til mig at jeg bare kan bo hos hende og at hun gerne vil vise mig Wellington. Det er mega sødt af hende -vi kender ikke engang hinanden! Hun har været kærester med en dansker som har været med i Nephew åbenbart.
Efter det tager jeg færgen fra Wellington til Picton på sydøen , det skulle være en mega flot tur. Fra Picton begynder min rejse så ned af vestkysten med bus (bussen er en hop on-hop off bus hvor man kan hoppe af og på som man vil, så man selv kan bestemme hvor længe man vil være hvor) og herfra tager jeg alt som det kommer. Intet er planlagt = FEDT (;
Glæder mig så meget til turen, og er faktisk ret positiv omkring at skulle gøre det alene -jeg er sikker på jeg møder nogle sjove mennesker på bussen (:
Lots of lovehearts fra mig
